Artboard 1 icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up icon_siteswitcher

faglige selskaber

Artikler fra Socialpædagogernes Vidensbank

Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2016

Hvad er god praksis på det specialiserede socialområde? Hvordan kan man som praktiker vurdere den praksis, man er en del af? Denne publikation besvarer disse spørgsmål og præsenterer et måleredskab til vurdering af praksis.

Baggrunden for denne undersøgelse, lavet af SFI, er en efterspørgsel på redskaber, der gør det muligt at vurdere en given praksis’ virkning samt at kunne skabe anerkendelse af arbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet er at etablere et fælles sprog for og en fælles forståelse af, hvad der kendetegner god praksis på området.

Et andet centralt formål med undersøgelsen er at udvikle et spørgeskemabaseret måleredskab, der kan gøre det muligt at vurdere, i hvilken grad en given praksis på det specialiserede socialområde kan klassificeres som ”lovende”. For at muliggøre dette præsenterer publikationen en typologi, der består af de to hovedkategorier: ”lovende praksis” og ”sikker praksis”. Rapporten ekspliciterer, at en praksis kun kan være én af delene samt at der ikke nødvendigvis er én type, der er bedre end en anden.

”Lovende praksis” er, når der ikke er sikker viden om en praksis, men når der i stedet er en særlig stor sandsynlighed for, at praksis kan skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet. Lovende praksis adskiller sig dermed fra ”sikker praksis” eller evidensbaseret praksis, der er undersøgt og dokumenteret gennem én eller flere fagfællesbedømte evalueringer.

Måleredskabet, der er udviklet gennem undersøgelsen og beskrevet i publikationen, består af 11 elementer: Teori og viden; Virkning; Beskrivelse; Mål; Overførbarhed; Økonomi; Faglig refleksion; Relationelt samarbejde; Individuel tilrettelæggelse og samspil; Monitorering og Opfølgning.

Disse elementer er delt op i fire sammenhængende hovedkategorier; Vidensgrundlag, Koncept, Udfoldelse og Tilpasning. Tilsammen danner elementerne grundlaget for at indkredse en praksis som ”lovende”. En praksis skal ikke nødvendigvis indeholde samtlige elementer for at være lovende, men den skal have et flertal af elementerne.

Efter beskrivelsen af de 11 elementer kan du i publikationen finde to caseeksempler på lovende praksisser, hvor der er reflekteret over praksis ud fra de 11 elementer. Formålet med måleredskabet er netop, at praktikere skal kunne reflektere over deres praksis på arbejdspladsen. Derfor har SFI også udgivet en mere overskuelig publikation, der retter sig direkte mod en sådan refleksion. 

Find publikationen her



Håndbog for sociale tilbud – resultatdokumentation og evaluering

Socialstyrelsen, 2016

Alle sociale tilbud skal kunne redegøre for metoder og påvise, hvordan disse metoder har en positiv effekt på borgerne. Denne håndbog har til formål at styrke sociale tiltag i det arbejde, der er med udviklingen og redegørelse heraf.

Derfor peger håndbogen på, hvilke tiltag, der virker og hvorfor. Håndbogen indeholder konkret hjælp til at dokumentere og evaluere resultaterne af den enkelte praksis. Der tages udgangspunkt i modeller, konkrete værktøjer og cases fra mange forskellige indsatser i Danmark.

Håndbogen tager udgangspunkt i et kvalitetshjul, der indeholder syv faser. Det er disse faser, kapitlerne er bygget op efter. Til hver fase kan I finde en guide med eksempler på, hvordan faserne kan implementeres i praksis. Nedenstående er en gennemgang af de syv faser:

  1. Afklaring - Hvad er vores afsæt?
    I dette kapitel præsenteres du for de fem dimensioner: ledelse, kultur, strategi, kompetencer og organisering. Disse dimensioner udgør fundamentet for arbejdet med en vidensbaseret praksis.

  2. Beskrivelser af metoder og indsatser - Hvad ved vi? Hvad gør vi?
    I dette kapitel får du hjælp til at beskrive en indsats med udgangspunkt i indsatsens målgruppe.

  3. Planlægning - Hvad skal vi gøre?
    Håndbogen anbefaler, at en systematisk planlagt indsats tager udgangspunkt i ovennævnte kvalitetshjul. Planlægningen kan eksempelvis tage form som en dokumentationsplan, hvor I laver en tidsplan over hvad I vil dokumentere, hvornår og hvordan.

  4. Indsamling - Hvordan skal vi gøre det?
    I dette kapitel bliver du klædt på til at indsamle pålidelig dokumentation. Kapitlet indeholder desuden en drejebog, der kan bruges i en session med alle medarbejdere, så I kan vurdere borgerne sammen. Dette er blot ét eksempel på et dokumentationsredskab.

  5. Analyse og Rapportering - Hvordan formidler vi dokumentationen?
    Her gennemgår håndbogen, hvordan dokumentationen kan analyseres og formidles. Kapitlet indeholder en række eksempler på, hvordan indsamlede resultater kan analyseres og afrapporteres.

  6. Anvendelse af dokumentation - Hvad kan vi lære?
    I dette kapitel gennemgås forskellige anvendelsesmuligheder for resultatdokumentationen. Dokumentationen kan eksempelvis anvendes som faglig refleksion, i dialog med borgerne, eller i dialog med en myndighed. Kapitlet klæder jer på til at styrke vidensgrundlaget for og gennemførelsen af jeres indsatser.

  7. Opfølgning - Hvordan udvikler vi os?
    Her finder du en guide til at tage ny viden med i den videre planlægning af en indsats.

Find publikationen her



Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne

Janne Hedegaard Hansen, 2017

I denne bog af Janne Hedegaard Hansen kan du læse om narrative metoder i velfærdsprofessionernes dokumentationspraksis. Bogen er et modsvar på de dokumentationskrav, professionelle pålægges ovenfra. Janne Hedegaard Hansen argumenterer for, at dokumentation skal tænkes på en måde, der gør den til en meningsfuld og integreret del af de konkrete indsatser. En meningsfuld dokumentation, der bidrager til udviklingen og kvalificeringen af arbejdet. Forfatteren vil være med til at sikre, at velfærdsprofessionernes motivation sikres gennem dokumentationsmetoder, der er loyale over for professionernes faglige forståelser og logikker.

  1. del: At dokumentere i velfærdsprofessionerne: i den første del føres du ind i en diskussion af dokumentationskrav i relation til styringsteknologier i den offentlige sektor. Her diskuteres velfærdprofessionerne i forhold til begreber som, effektivitet og kvalitet, det målbare og det ikke-målbare. Et af argumenterne i denne del er, at dokumentation i velfærdsprofessionerne skal være meningsfuld, og at den skal dokumentere hvordan en indsats virker i stedet for at dokumentere hvad, der virker og hvorfor.
  2. del: Grundlaget for narrativ dokumentation: her bliver du introduceret til metoden narrativ dokumentation og dertilhørende koncepter. Denne del tager udgangspunkt i den videnskabsteoretiske baggrund for metoden og konstruktion af viden. Desuden introduceres diskursanalysens principper.
  3. del: At arbejde med narrativ dokumentation: i denne del finder du forslag til, hvordan man kan arbejde med metoden i praksis i personalegrupper. Formålet med delen er, at I efter læsningen af den, kan påbegynde jeres arbejde med narrativ dokumentation på arbejdspladsen. I bliver eksempelvis præsenteret for fortællingens struktur, indholdet i fortællingen samt den dokumentationspraksis, der foregår ud fra fortællingen.
  4. del: Udvikling og kvalificering af det professionelle arbejde: her redegør forfatteren for, hvordan narrative metoder kan udvikle den dokumenterede praksis ud fra analyser af, hvorvidt den eksisterende praksis lever op til de mål, der er formuleret på forskellige niveauer, hvilke konsekvenser indsatsen har for børn, brugere og borgere samt hvilke elementer, der kan bygges videre på i forhold til de professionelles arbejde.
  5. del: Metodens teoretiske forankring: denne del af bogen henvender sig til dem, der ønsker et større indblik i socialkonstruktivisme, diskursanalyse og -teori, narrative metoders teoretiske forankring samt videnskabsteori, der ligger til grund for metoden.

Find publikationen her



Dokumentation i det små – dokumentation af den socialpædagogiske indsats for voksne i sociale tilbud

Socialpædagogernes Landsforbund, 2007

I denne pjece kan du læse om, hvordan man på en overkommelig måde kan arbejde med dokumentation i sociale botilbud på en måde, der kan være med til at kvalificere og udvikle den socialpædagogiske indsats for den enkelte borger.

Det er særligt dokumentation, som kan være med til at kvalificere og udvikle den socialpædagogiske indsats for den enkelte borger, der er central i denne pjece. Det vil sige dokumentation, hvor fokus er på læring og udvikling mellem medarbejder og ledelse.

Pjecen indeholder:

En guide til, hvordan man kan arbejde med dokumentation

Guiden indeholder fire trin:

  1. Vælg 1-2 medarbejdere, der har ansvaret for dokumentationsarbejdet
  2. Drøft målet med dokumentationen
  3. Afsæt tid og ressourcer til dokumentationsarbejdet
  4. Fastsæt følgende forhold i processen: mål, metoder, målgruppe, formidling, videre proces

Anbefalinger for opstilling af mål og målopfyldelse

Pjecen anbefaler nogle retningslinjer i forhold til, hvad der skal måles ved indsatsen. Eksempelvis beskrives det, hvordan der kan måles på resultatet af en indsats ud fra SMART-metoden, enten på individ- eller tilbudsniveau.

Præsentation af fire indsamlingsmetoder

Her gennemgås følgende dataindsamlingsmetoder med eksempler og fordele og ulemper:

  1. Observation
  2. Sagsgennemgang
  3. Spørgeskema
  4. Registrering, som udfyldes over en begrænset periode

Målgruppen for pjecen er ledere og medarbejdere på sociale tilbud for voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer (fx misbrug eller hjemløshed).

Find pjecen her



Dokumentation og måling af den socialpædagogiske indsats på voksenhandikapområdet

Socialpædagogernes Landsforbund, 2007

Kravet om dokumentation og målbare resultater i det socialpædagogiske arbejde inden for voksenhandicapområdet har taget til, efter kommunerne er blevet driftsherrer for de socialpædagogiske arbejdspladser. Der eksisterer mange forskellige slags dokumentationsmodeller og dataindsamlingsmetoder, og i denne rapport præsenteres en række kriterier for at vælge mellem disse modeller og metoder. Modellerne skal:

  • Give mening i det aktuelle socialpædagogiske arbejde
  • Give grundlag for systematik og struktur
  • Give mulighed for sammenligning på tværs af den lokale kontekst

Rapporten har til hensigt at:

  • Kortlægge og beskrive de dokumentationsmodeller og dataindsamlingsmetoder, der anvendes i det socialpædagogiske arbejde.
  • Undersøge hvilke temaer, der skaber grundlag for arbejdet med dokumentationsmodellerne og dataindsamlingsmetoderne.
  • Undersøge udbredelsen og hyppigheden af dokumentationsindsatsen i forhold til botilbud, beskæftigelses- og aktivitetstilbud.

Kortlægningen viser, at der inden for voksenhandicapområdet anvendes en række forskellige dokumentationsmodeller og dataindsamlingsmetoder, og at der i praksis er en tendens til at videreudvikle eller kombinere brugen af de forskellige modeller og metoder. De temaer, der ofte berøres, er handleplaner, brugerinddragelse, selvbestemmelse, dokumentation, kvalitetsudvikling, bostøtte, kommunikation og etik.

Endvidere peger undersøgelsen i retning af, at der på de socialpædagogiske tilbud i højere grad fokuseres på dokumentation af indsatsen end på effektmåling og evaluering af indsatsen.

Find publikationen her 



Socialpædagogerne i fremtiden – magasin om nye pejlemærker for området, faget og arbejdslivet

Socialpædagogernes Landsforbund, 2014

Du kan i dette magasin læse forskellige oplæg, som alle diskuterer og giver bud på socialpædagogernes fremtid.

Magasinet indeholder følgende oplæg:

  • ”Her er din virkelighed”
  • ”Pejlemærker for fremtiden”
  • ”Socialpædagog er brobygger for unge mødre”
  • ”Hjem eller arbejdsplads?”
  • ”Forberedelse til et selvstændigt liv”
  • ”Styrmand i dit eget liv”
  • ”Fælles nationale mål – bedste livsmuligheder”
  • ”Dokumentation har ændret vores pædagogiske praksis”
  • ”Alle medarbejdere skal uddannes og udvikles”
  • ”Selvstyring kræver tid”
  • ”Åben dialog og adgang til supervision skaber et godt arbejdsmiljø”
  • ”Fremtidens socialpædagoger – her er vores roller”

I oplægget ”Dokumentation har ændret vores pædagogiske praksis” kan du læse om, hvordan dokumentation og effektmål kan være med til at skærpe kernen i det socialpædagogiske arbejde. Oplægget tager udgangspunkt i konkrete erfaringer med dokumentation på to botilbud på Frederiksberg. Lederen fra et botilbud fortæller om, hvordan de på hans arbejdsplads har set, hvordan deres dokumentationspraksis har bidraget til det socialpædagogiske arbejde.

Find magasinet her 



Projekt Kvalikombo - portræt af de ni deltagende botilbuds organisation og pædagogik

Klaus Kasper Kofod, Annemarie Højmark og Søren Langager, 2012

Projekt Kvalikombo er rettet mod kvalitets– og kompetenceudvikling i botilbud, og er gennemført i et samarbejde mellem Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Kvalikombo har opdateret "Det Kan Nytte"-tilgangen, der allerede var en accepteret og brugbar tilgang på kommunernes botilbud. Projektet har haft til formål at skabe nye og bedre betingelser for relationen til borgeren og arbejdet med værdisæt på de enkelte tilbud. Dette er en opsamling og beskrivelse fra de ni deltagende tilbud i projekt Kvalikombo.

"Det Kan Nytte"-metoden har været anvendt på de tidligere amtslige botilbud i Frederiksborg Amt siden 1980'erne. Dengang var værdisættet bag metoden meget progressivt set i forhold til sociallovgivningen. I dag svarer værdisættet til den nuværende sociallovgivning, men metoden er begyndt at halte bagefter i forhold til nye dokumentationskrav.

Samtidig har metoden aldrig været udgivet på lærebogsform eller underbygget forskningsmæssigt. Projektet sigter mod at opdatere metoden, så den svarer til de krav, der stilles i dag. Der er desuden et behov for at genimplementere metoden, da antallet af medarbejdere med solidt kendskab til den gamle version over tid er faldet til under det niveau, hvor kulturen kan forventes at reproducere sig selv. Botilbuddene har behov for materialer og undervisningskræfter til at instruere især nyankomne medarbejdere.

Med KvaliKombo har de deltagende kommuner opnået:

  • Referencerammen beskriver tilgangen til menneskesyn, professionsberedskab og værdigrundlag.
  • Handlekompetencebegrebet er introduceret på samtlige botilbud som den overordnede analysetilgang til at forstå såvel borgeres som medarbejderes kompetencer.
  • Domænerne bruges til at skabe forståelse for de artefakter (viden, teknikker, særlige metoder, daglig praksis), som den enkelte, og hele organisationer sætter i spil i det pædagogiske arbejde. Skabelse af tværgående netværk bl.a. med det formål at opbygge et instruktørnetværk, som skal fungere på tværs af tilbud med at implementere og videreudvikle projektets tankesæt og resultater.
  • 20 medarbejdere har gennemført mastermodul i faget "Socialpædagogikkens placering i samfundet". Der er udarbejdet en rapport over de deltagende botilbud og deres pædagogik til brug for dels arbejdet i projektet, dels til refleksion generelt over botilbud og deres pædagogik.

Find publikationen her



Faglige kvalitetsoplysninger på psykiatri- og handicapområdet

KL, 2012

I samarbejde med seks kommuner og Rambøll Management Consulting har KL udviklet et redskab til dokumentation af faglige kvalitetsoplysninger (FKO). Med dokumentationsredskabet kan kommunerne dokumentere resultatet af sociale indsatser i forhold til voksne borgere med handicap, psykiske lidelser og udsatte voksne.

Rapporten giver en samlet beskrivelse af det udviklede dokumentationsredskab og resultaterne af afprøvningen af dette redskab.

Dokumentationsredskabet FKO sigter mod at skabe systematisk dokumentation af, hvordan borgerne udvikler sig i de forløb, de visiteres til, fx et botilbud, bostøtte eller lignende. Det er et mål, at dokumentationen på borgerniveau skal kunne anvendes til faglig refleksion hos de medarbejdere, der arbejder med borgeren i det daglige, som et led i opfølgning i den enkelte borgers sag, samt til at skabe ledelsesinformation på et aggregeret niveau. Dokumentationsredskabet er primært et internt kvalitetsudviklingsredskab og ikke et redskab, der er udviklet med henblik pa kommunikation med borgerne.

Erfaringsopsamlingens fokus er opsummeret i tre hovedspørgsmål:

  • Er redskabet fagligt relevant?
  • Er redskabet nyttigt?
  • Er redskabet bæredygtigt?

Rapporten er opbygget sådan, at første del præsenterer det udviklede dokumentationsredskab. Anden del evaluerer på afprøvningen af redskabet, mens tredje del sammenfatter en række af de forhold, det anbefales at sætte fokus på i forbindelse med en implementering af redskabet.

Samlet set viser resultaterne, at en lang række af formålene med og principperne for redskabet imødegås med den nuværende udformning og konceptualisering af redskabet, og medarbejderne vurderer, at redskabet er relevant, nyttigt og bæredygtigt.

Redskabet vurderes at have bredt fokus på tilbuddenes faglige kvalitet. Erfaringsopsamlingen tegner dog også et billede af, at medarbejderne vurderer, at redskabet giver anledning til fortolkning og at sammenligninger mellem tilbud og på tværs af kommunerne derfor skal anvendes med stor forsigtighed.

Erfaringsopsamlingen viser, at redskabet kan anvendes i de enkelte tilbud i forhold til at udvælge og følge op på mål og indsatsområder samt til at understøtte faglig refleksion og dialog. I et forvaltningsperspektiv tegner erfaringsopsamlingen et billede af, at redskabet kan kvalificere dialogen og samarbejdet mellem forvaltning og tilbud i forbindelse med fx tilsyn, indsatsplanlægning og evaluering af handleplaner m.m. Det er dog også vurderingen i både tilbud og forvaltning, at redskabet ikke kan stå alene, men kræver dialog om fortolkning og opfølgning på resultaterne.

Find publikationen her



Vidensdeling og dokumentation af socialpædagogisk praksis

Maria Zangenberg, Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet, 2012

I denne masteropgave sætter forfatteren fokus på, hvordan viden om socialpædagogiske indsatser på døgninstitutioner for anbragte unge kan italesættes, beskrives og synliggøres med henblik på vidensdeling internt mellem socialpædagoger, på tværs af institutioner og i forhold til samarbejdspartnere. Især sætter forfatteren fokus, hvordan dette kan gøres på en måde, så de udefrakommende krav til viden (bl.a. i form af lovgivning og forskning på området) tilgodeses, og det samtidig kan give mening for socialpædagoger.

Konkret benytter forfatteren sig af en model for vidensdeling, "SECI, ba and leadership", udviklet til erhvervslivet i Nonaka et al. 2001 (for nærmere beskrivelse af denne model, se metode).

På baggrund af rapportens analyse konkluderer forfatteren, at det i teorien kan påvises, at viden om indsatser i socialpædagogisk praksis på døgninstitutioner kan håndteres gennem modellen SECI, ba and leadership, så de udefrakommende krav til viden tilgodeses og det samtidig kan give mening for socialpædagoger.

Igennem SECI-processen vil de udefra kommende krav til viden kunne tilgodeses ved at tage udgangspunkt i de kommunale handleplaner. Samtidig vil det ifølge forfatteren kunne give mening for socialpædagogerne at få mulighed for at dokumentere deres praksis på en måde, der inddrager de unge i reflekterende dialoger i en kontekst af de praksisnære rutiner på døgninstitutionen.

I rapportens perspektivering giver forfatteren et konkret eksempel på, hvordan modellen kan integreres i en dokumentationspraksis på en døgninstitution.

Vidensudviklingsprocessen styres ifølge modellen "Seci, ba and leadership" (Nonaka et al. 2001) gennem interaktion mellem modellens tre elementer: SECI (akronym for socialisering, eksternalisering, kombination og internalisering), ba og 'knowledge assets' og deres fire delelementer og former således en vidensspiral. SECI er en proces, hvor eksplicit og tavs viden italesættes og skrives ned. Ba referer til den kontekst, hvor den pågældende viden deles, og knowledge assets refererer til specifikke ressourcer, der findes i en organisation, herunder bl.a. mål, værdiggrundlag, strategier og så videre, men også medarbejdernes knowhow i forhold til at udføre deres opgave.

Find publikationen her



Mod bedre resultater? En kvalitativ analyse af botilbudslederes oplevelse af effektstyring og centerstrukturen i Københavns Kommune

Ditte Zester og Lisa Østervig Albertsen, 2013

Denne bog undersøger, hvordan botilbudslederne oplever at arbejde med effektstyring, og hvordan de oplever, at dette samt centerstrukturen påvirker den daglige ledelse af det pædagogiske arbejde.

Denne bog har fokus på botilbud for voksne med udviklingshæmning i Københavns Kommune. Botilbudslederne på disse botilbud er ansvarlige for implementeringen af effektstyringsstrategien samtidig med, at botilbudslederne er dem, der er nærmest berørt af centerstrukturen. Denne bog undersøger derfor, hvordan lederne oplever at arbejde med effektstyring og undersøger, hvad udviklingen indenfor effektstyringsstrategien, og herunder centerstrukturen, er et udtryk for. Bogen undersøger yderligere, hvorvidt effektstyringsstrategien kan have utilsigtede konsekvenser for borgerne.

Undersøgelsen viser, at der er sket en udvikling fra at betragte mennesker med udviklingshæmning i et lægevidenskabeligt perspektiv til et pædagogisk perspektiv, samt en ændring fra en beskyttelsesideologi over en normaliseringsideologi til en retssikkerhedsideologi.

Bogen beskriver videre, hvordan der kan ses en udvikling, hvor behovet for styring og professionalisering af de sociale tilbud vokser, og hvor kommunerne i højere grad end tidligere stiller krav til institutionerne om bl.a. dokumentation. Undersøgelsens informanter oplever, at området har udviklet sig fra at være organiseret forholdsvist decentralt med en høj grad af autonomi, til i højere grad at være styret og forpligtiget overfor resultater og kommunalt vedtagne mål og strategier. Herudover konkluderes det, at effektstyringsstrategien og centerstrukturen er opstået og vinder legitimitet på baggrund af en række rationalitetsmyter i form af stordriftsfordele, evidensbaseret viden og målbarhed.

Undersøgelsen viser, at botilbudslederne oplever centerstrukturen positivt og fremhæver muligheden for at udvikle sig fagligt og dele hinandens erfaringer. Samtidig har indførelsen af centercheffunktionen som et ekstra led påvirket botilbudslederens ledelsesrum. Centerchefen opleves af informanterne som en sparringspartner, og det konkluderes derfor, at det ekstra ledelsesniveau ikke opleves som en indskrænkelse af råderum, men nærmere som en mulighed for at fremme refleksioner og handlemuligheder i fællesskab.

Undersøgelsen viser yderligere, at centraliseringen af administrationen har haft utilsigtede konsekvenser. Botilbudslederne oplever det som et tab, at der ikke længere er en administrativ medarbejder tilgængelig på botilbuddet, og de oplever, på trods af et mål om det modsatte, at de ikke har fået mere tid til faglig ledelse.

Bogen runder af med at konkludere, at der fremstår potentialer både i effektstyringsstrategien og i centerstrukturen, men at det ikke ændrer på det grundlag, at tiltagene er skabt ud fra en økonomisk nødvendighed frem for et etisk perspektiv.

Find publikationen her



Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse – voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Jørgen Lyhne og Anna Marie Langhoff Nielsen, 2014

Materialet er et pædagogisk redskab til at belyse borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres læringskompetencer og udviklingspotentialer. Materialet er udviklet til at beskrive disse borgeres læringspotentialer og kompetencer, som de udspiller sig i et relationelt og pædagogisk miljø. Materialet fokuserer på, hvordan der skabes grobund for den enkelte borgers læring og udviklingspotentiale. Bogen bygger på den overbevisning, at man, ved tale om læring frem for at tale om at "forfine eller udvikle" allerede eksisterende færdigheder hos borgeren, skaber en bredere forståelse af udvikling. Der fokuseres i bogen på otte udviklingsområder:

  • Opmærksomhed
  • Hukommelse
  • Sprog og kommunikative kompetencer
  • Sociale kompetencer
  • Eksekutive funktioner
  • Grovmotorik
  • Finmotorik
  • Aktiviteter og færdigheder i dagligdagen

Materialet giver mulighed for at vurdere den enkelte borgers udviklingsalder og -niveau, der varierer fra 0 til 10 år, og lave en kvalitativ udviklingsbeskrivelse, hvor borgerens særlige interesser og ressourcer er i fokus. Bogen understreger dog, at det ikke er muligt at sidestille den voksne med et barn på samme alder, da borgeren har levet et langt liv og gjort sig erfaringer, som et barn ikke har. Erfaringer fra praksis viser dog, at man ved at møde borgeren på det aldersniveau, hvor borgeren befinder sig, giver borgeren øget mulighed for at deltage i eget liv samtidig med, at borgeren føler mindre stress og føler sig mere tryg, hvorfor man benytter sig af disse udviklingsaldre i bogen.

Dermed understøtter materialet en pædagogisk praksis, hvor borgerens mulighed for at udøve selv- og medbestemmelsesret er i fokus. Bogen henvender sig særligt til arbejdet med § 141-handleplaner, pædagogiske planer samt tilrettelæggelse af en neuropædagogisk indsats. Bogen kan dermed også være anvendelig i forbindelse med dokumentation og evaluering af forskellige handleplaner.

Find publikationen her