Artboard 1 icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up icon_siteswitcher

faglige selskaber

Dilemmaer i dokumentation af socialpædagogisk praksis

Af Jonas Sprogøe, konsulent i Bedre Praksis, og Morten Velsing Nielsen, adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon

De fleste af os har lyttet med til Mads og Monopolet lørdag formiddag i radioen. Kendte mennesker diskuterer, vender og drejer almindelige menneskers dilemmaer for åben mikrofon. Nye perspektiver dukker op, indlysende løsninger skydes ned, muligheder foreslås og dilemmaet udfoldes og udfordres. Ud over programmets underholdningsværdi, fortæller programmet noget om dilemmaets udviklingspotentiale. Personen, der skriver ind til Monopolet, står i en ofte fastlåst situation, og får ved at få bragt de mange forskellige perspektiver i spil et nyt sæt handlemuligheder og kan derigennem løsne op for situationen og komme videre.

Denne artikel tager afsæt i det igangværende forsknings- og udviklingsprojekt Dokumentation af Socialpædagogisk praksis, som forskere fra Professionshøjskolen Absalon og konsulentfirmaet Bedre Praksis udfører i samarbejde med Region Sjællands Socialafdeling. Projektets formål er at udvikle arbejdet med dokumentation i det socialpædagogiske arbejdsfelt. I projektets indledende fase har vi besøgt fem regionale socialpædagogiske tilbud, og gennem historieværksteder, interviews og observationer undersøgt, hvordan de forskellige tilbud arbejder med at dokumentere socialpædagogisk praksis. Og her er vi stødt på en række dilemmaer i de socialpædagogiske tilbuds arbejde med at dokumentere socialpædagogisk praksis. Det er dilemmaer som, hvis de udfoldes og håndteres, kan bidrage til at udvikle den socialpædagogiske praksis.

I Den store Danske ordbog defineres et dilemma som ”situation, hvor valget mellem to alternative muligheder er vanskeligt”, og ordet henviser typisk til situationer, hvor man kan vælge mellem forskellige mere eller mindre tydelige eller forvirrende retninger at gå. Ledere og medarbejdere står dagligt over for en række mere eller mindre tydelige valg; valg, der har betydning, for den måde de kan udøve deres socialpædagogiske praksis.

I artiklen vil vi illustrere nogle få væsentlige dilemmaer ved dokumentation af socialpædagogisk praksis, af de mange som vi er stødt på både i vores empiriske materiale, og når vi læser os ind på feltet omkring dokumentation af socialpædagogisk praksis. Det er vigtigt at pointere, at vore analyser på nuværende tidspunkt langt fra er færdige, så nedenstående eksempler kan udelukkende ses som spændende og relevante tematikker, som med fordel kan undersøges og udfoldes nærmere.

Kvalitetsdilemmaet

Et centralt dilemma i den socialpædagogiske praksis er uenighed om begrebet kvalitet. Forskellige aktører kan have forskellige opfattelser af kvalitet i det socialpædagogiske arbejde. Fx kan man skelne mellem faglig kvalitet og brugeroplevet kvalitet i forhold til samme situationer (Aagerup, 2013; Frørup, 2011, 2012). En undersøgelse af Breumlund, Hansen og Niklasson viser, at der kan være uenighed om, hvad der karakteriserer den rette socialpædagogiske indsats. Nogle borgere kan ønske at flytte i egen bolig, men medarbejderne vurderer, at borgeren ikke vil være i stand til det. Ligeledes er der eksempler på, sagsbehandlere der mener, at borgerne kan have brug for at blive udfordret ved at flytte til et nyt botilbud, mens de pædagogiske medarbejdere ønsker at beholde borgeren i trygge rammer (Breumlund m.fl., 2016). Dilemmaet om forskellige oplevelser af kvalitet, beskrives i følgende citat fra én af vores informanter:

Vi har også snakket rigtigt meget om, at mange af de mål der har været, har egentligt været personalemål, end at beboerne skal udvikle sig. Altså, det har været sådan noget med, at vi skal give ham mulighed for at komme ud at gå, eller sådan. Det er et personalemål, at vi skal sørge for, at han kan komme ud at gå. Det er ikke, at han skal være motiveret til det. Det er sådan hele tiden sådan: Hvor er vægten på det, vi skal arbejde med? Er det noget vi skal opfylde, eller er det noget beboeren skal rykke sig på, ikke? (Botilbud A)

I arbejdet med dokumentation er der forskellige behov for at vise og signalere bestemte aspekter af den socialpædagogiske indsats. I vores indledende empiriske arbejde, er vi stødt på eksempler på dilemmaer, der handler om, hvad man skal dokumentere, og at dét, man dokumenterer, har konsekvenser for den enkelte borger eller for tilbuddet. En af interviewpersonerne siger:

Jeg tænker bare på sådan helt konkret, at når vi skal (tænkepause) i retten med beboeren i forhold til, hvordan er det gået, og en evt. lempelse af dommen, at så kan vi jo meget nemmere vise for dommeren målbare resultater på: Det går rigtig godt, det går fremad, han har udviklet store skridt. Han har måske været i ekstern beskæftigelse, hvor det er gået rigtig fint, han har overholdt aftaler og alt sådan noget, ikke? På den måde har vi nogle konkrete beviser. (Botilbud B)

Citatet illustrerer, hvordan dokumentation bliver brugt til at kunne fremvise målbare resultater og udvikling – også selv om resultaterne måske ikke afspejler hele virkeligheden. Men ekstern beskæftigelse, overholdelse af aftaler mv. tæller positivt i forhold til fx strafudmåling og eksterne bevillinger, og derfor bliver det vigtigt at kunne bevise, at det går den rigtige vej, hvorimod dokumentation af problematiske forhold mv. kan have en negativ indflydelse på borgerne, såvel som tilbuddet.

Relevansdilemmaet

Inden for almindeligt pædagogisk arbejde taler man om “upåagtet faglighed”, som beskriver den daglige omsorg, nærhed og det pædagogiske arbejde, der ikke er så synligt og kun vanskeligt lader sig dokumentere (Ahrenkiel, Nielsen, Schmidt, Sommer, & Warring, 2012), men som samtidig er meget vigtigt for fx pårørende eller borgeren selv. Samme udfordringer finder vi hos de socialpædagogiske tilbud, vi har besøgt. En af informanterne siger:

Men samtidig så har vi også rigtig mange forældre, som er sårbare, og som sidder ude på sidelinjen og siger; at de er meget afhængige af, at der bliver skrevet et eller andet om deres børn, så de kan sidde derhjemme og læse det. Og det er jo den anden del af det, som ikke er mål og delmål. (Botilbud A)

En anden informant udtaler følgende:

Vi har jo meget større fokus på det, som tilsynet siger, vi ikke skal have. Fordi det er det, der fylder så meget i borgernes dagligdag, om de har sovet eller ej. Om de har haft afføring, om de har spist så og så meget. … Så vi, så vi er blevet bedre til at øve os i at skrive noget mere om de mål og delmål. Fordi det fylder så meget, ik? (Botilbud A)

Begge citater peger på det dilemma, at dokumentationssystemet lægger op til dokumentation af mål og delmål, som er en særlig del af den socialpædagogiske praksis, rettet mod progression i forhold til nogle fastlagte handleplaner, men at andre aktører kan have behov for viden om andre forhold omkring det pædagogiske arbejde.

Endelig har vi på vores besøg rundt på tilbuddene set mange eksempler på resultater af det socialpædagogiske arbejde, men som ikke dokumenteres i de formelle systemer. Plancher, billeder, produkter mv. er resultater af en ofte langvarig pædagogisk indsats med borgere.

Eksemplerne kan bruges til at illustrere dilemmaet, der kobler sig til definitionen af kvalitet i det socialpædagogiske arbejde. Det kan være vanskeligt at dokumentere “det upåagtede”, dvs., hvad der i hverdagen påvirker kvaliteten af et komplekst og kontekstafhængigt område som socialpædagogisk arbejde (Aagerup, 2013). Hvordan beskriver og måler man fx livskvalitet, social kompetence, følelsesmæssig udvikling eller tilknytning (Munch, 2008), på måder der er relevante og meningsfyldte.

Værdidilemmaet

Et sidste dilemma, som vi skitserer her, handler om forholdet mellem dokumentation og det, der opfattes, som det rigtige pædagogiske arbejde. Dokumentation opfattes flere steder som noget andet end socialpædagogisk arbejde; noget som tager tid væk fra borgeren, som ikke tilfører værdi, eller som ikke altid er meningsfuldt for borgeren eller medarbejderen. Tid og ressourcer nævnes flere steder som en barriere for dokumentation. En informant siger:

Det betyder vel også i hvert fald i nogle tilfælde, at der går noget værdi, samvær, tiden med beboerne af, fordi man skal sikre, at man får registreret de rigtige ting korrekt i de forskellige systemer, og man skal udføre egenkontrol og alle de her ting, som vi skal overholde og udføre hver dag. (Botilbud B)

Andre steder inddrages borgeren mere direkte i dokumentationsarbejdet og kan selv skrive med eller se, hvad der skrives af hvem. Denne tilgang er et eksplicit pædagogisk valg. Medarbejderne beskriver denne praksis meget positivt, fordi det skaber gennemsigtighed for beboerne, og sikrer at den pædagogiske praksis tager hensyn til beboernes ønsker. Samtidig fortæller medarbejderne, at det kan skabe nye dilemmaer, da de kun har få steder, hvor de kan tale ”pædagogisk” om borgerens udvikling. Ligeledes fortæller de, at det kan være svært for nogle af borgerne at bidrage, og at det kan lægge et stort ansvar over på i forvejen sårbare borgere, at skal forholde sig til dét, der dokumenteres om dem. Det afstedkommer et dilemma omkring borgerinddragelse over for behovet for et pædagogisk fagligt rum. Ydermere peger vores foreløbige undersøgelser på, at personalet ikke altid ved, hvordan dokumentationen kan anvendes til faglig udvikling.

Vi er stadig ikke skarpe nok i forhold til koblingen mellem fagligheden, og det vi skal dokumentere. … Vi har arbejdet rigtig meget med, hvad er det vi observerer – vi skriver som et videokamera. Vi kan godt komme til at skrive, ”hvor har det været en god dag” altså refleksion, men der hvor det mest halter, er det sidste. Altså hvad skal vi så gøre. (Botilbud C)

Citater illustrerer, at koblingen mellem dokumentation og faglig begrundet handling er svær. Det understøttes af forskning, der peger på, at dele af personalet ikke er trænet i at dokumentere skriftligt (Munch, 2008; Stefansen, 2008), sådan at dokumentationen får en pædagogisk værdi. Dette dilemma accentueres af, at tilbuddet har medarbejdere, som er ufaglærte og med flere forskellige fagligheder, og de ansatte dermed ikke altid har den nødvendige professionelle baggrund til at beskrive en socialpædagogisk intervention og dens begrundelser. Munch (2008) diskuterer fx, at forudsætningen for at arbejde med dokumentation er en begrebsmæssig forståelse, der kan formidle det pædagogiske arbejde til andre fagprofessionelle. Uden dette udgangspunkt vil det blive umuligt at sammenligne de pædagogiske tiltag på tværs af tid og sted. Dokumentationen skal samtidig kunne rumme både kritiske pointer, som kan skabe den interne faglige udvikling samt en ekstern legitimering af det arbejde, der foregår, hvilket kræver forskellige typer sprogbrug (Brok, 2009).

Afrunding

De skitserede dilemmaer er ikke knyttet til enkelte tilbud, men findes i forskellige versioner på rækken af tilbud, som vi har besøgt. Som artiklens eksempler illustrerer, så opstår dilemmaerne af de mange forskellige hensyn, aktører og organisatoriske ”stemmer”, som konstituerer socialpædagogisk praksis. Og selv om de dilemmaer, vi har kunnet identificere på vores tur rundt på Region Sjællands socialpædagogiske tilbud, ikke nødvendigvis udgør daglige problemer, så kan de ligesom i Mads og Monopolet medvirke til at fastlåse positioner eller hæmme udvikling. Når der i Mads og Monopolet følges op på gamle dilemmaer, hører vi ofte om folk, der har valgt ikke at følge Monopolets råd, men hvor Monopolets diskussion alligevel har ført til en løsning af dilemmaet.

Processen med at formulere problemstillingen og undersøge perspektiver har derfor en stor værdi i sig selv.

For at udnytte dilemmaets udviklingspotentiale foreslår vi følgende:

  1. At se og anerkende dilemmaet
  2. At udforske alle dilemmaets perspektiver
  3. At gøre dilemmaet til genstand for nysgerrighed, interesse og åbenhed
  4. At oversætte dilemmaet til konkrete handlemuligheder
  5. At handle på dilemmaet.

Dilemmaerne skal ikke ses som værende gode eller dårlige i sig selv, men skal ses som anledninger til at igangsætte dialog omkring den socialpædagogiske praksis – og på den måde bidrage til kontinuerlig fokus på kvalitet og udvikling. For at kunne handle konstruktivt på dilemmaet må man forstå de forskellige perspektiver på situationen samt kunne formidle sine valg gennem en socialpædagogisk faglighed.

Litteratur

  • Ahrenkiel, A., Nielsen, B. S., Schmidt, C., Sommer, F., & Warring, N. (2012). Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed. Frydenlund.
  • Breumlund, A., Hansen, I. B., & Niklasson, G. (2016). Borgerens inklusion i lokale fællesskaber - En undersøgelse af tre lokale tilbud i Region Sjælland (1.). Aalborg Universitetsforlag.
  • Brok, L. S. (2009). Skriftsprogbrug og arbejdspraksis: et sprogteoretisk professionsstudium. RUC. Hentet fra http://forskning.ruc.dk/site/files/3772133/lene_fin_1_.pdf
  • Frørup, A. K. (2011). Vidensformer og dokumentationspraksis i socialpædagogisk arbejde: en analyse af, hvordan dokumentation og socialpædagogisk praksis italesættes i henhold til arbejdet med anbragte børn og unge på døgninstitution. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
  • Frørup, A. K. (2012). Vidensformer og dokumentationspraksis i socialpædagogisk arbejde. Tidsskrift for Socialpædagogik, 15(1), 67–75.
  • Munch, L. (2008). Evidensbaseret praksis- dokumentation af en socialpædagogisk intervention. I I. M. Bryderup, N. R. Jensen, S. Langager, & H. S. Nielsen (Red.), Aktuelle udfordringer i socialpædagogikken. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
  • Stefansen, M. (2008). Dokumentation af socialpædagogik - metoder, der overvinder modstanden hos socialpædagoger. I I. M. Bryderup, N. R. Jensen, S. Langager, & H. S. Nielsen (Red.), Aktuelle udfordringer i socialpædagogikken. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
  • Aagerup, L. (2013). Kvalitet og udvikling i socialpædagogisk arbejde med anbragte unge. Institut for Sociologi og Socialt arbejde, Aalborg Universitet. Hentet fra http://viden.sl.dk/artikler/boern-og-unge/anbringelser-socialpaedagogiske-indsatser/kvalitet-og-udvikling/